23. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 15-årig dreng er varetægtsfængslet, sigtet for drab på sin egen mor.

Sagen begyndte da politiet i går kl. 19.03 fik en anmeldelse om et mitænkeligt forhold på Schaldemosevej i Ringsted.

Der var tale om en kvinde på 38 år, der var blevet tildelt knivstik og var afgået ved døden.
Ambulancepersonale forsøgte at genoplive kvinden, men hendes liv stod ikke til at redde.

Kvinden 15-årige søn blev anholdt på adressen.

Politiet arbejdede hele aftenen på stedet med retsmedicinere og kriminalteknikere.

– Der er tale om en tragisk og ulykkelig sag i nære familierelationer – og vi har af samme årsag ikke yderligere kommentarer til sagen, oplyser vicepolitiinspektør Bjørke Kierkegaard, der er leder af efterforskningen.

Den 15-årige dreng blev tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Her erkendte han de faktiske forhold. Han erkendte, at han havde stukket sin mor flere gange for at dræbe hende efter de var blevet uvenner. Dommeren valgte at varetægtsfængsle den 15-årige frem til den 22. august i surrogat på et Børne- og Ungdomspsykiatrisk center.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.