15-årig tvunget ind i bil – To unge sigtet i sagen

Tirsdag eftermiddag modtog politiet en anmeldelse om, at en 15-årig dreng i Stenstuegade i Slagelse var blevet tvunget ind i en bil af tre personer og efterfølgende havde fået slag i ansigtet.

Efter vidneforklaringer fandt politiet frem til en 23-årig mand fra Slagelse, som blev anholdt klokken 15.40. Han blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig tvang og afhørt på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt klokken 17.21.

Senere på aftenen, klokken 21.48, blev en 17-årig mand fra Slagelse anholdt i samme sag. Han blev sigtet for ulovlig tvang samt for røveri, da den 15-årige fik frataget sin mobiltelefon.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.