23. november 2024

Foto: Politi.dk

Politiet havde flere patruljer på gaden i Slagelse efter adskillige anmeldelser om muligt salg af stoffer i byens centrum.

I Sct. Pedersgade bemærkede betjentene noget, der lignede en handel, og en 17-årig fyr fra Vemmelev blev sammen med en 18-årig fra Slagelse tjekket. Den 17-årige havde 3,6 gram hash fordelt i små poser og den 18-årige havde 1,5 gram hash og to ukendte piller på sig. De blev begge to sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Klokken 17.20 anholdt politiet en kun 15-årig, som var mistænkt for at stå for salget. Der blev fundet 339 gram hash og 71 gram skunk på hans bopæl, og han blev herefter sigtet for salg af ulovlige stoffer. Den 15-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse. Han blev løsladt igen klokken 20.30.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.