22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 15-årig dreng blev torsdag kort før klokken 19 overfaldet af en jævnaldrende drenge og piger i Søgangen i Nykøbing F..

I første omgang blev den 15-årige lagt på jorden og sparket til. Herefter flygtede han til Søvej, hvor gruppen igen fik fat i ham. Her fik han også tildelt adskillige slag og spark. Herefter knuste en af gerningspersonerne den 15-åriges telefon, hvorefter flokken stak af fra stedet.

Der blev tilkaldt hjælp, og politiet efterforskningsarbejde og gode vidneforklaringer gjorde, at politiet en times tid senere kunne anholde og sigte fire personer for overfaldet. Det drejer sig om to drenge på 15, en pige på 15 og en dreng på 16. Den 16-årige blev desuden sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven, da politiet fandt en ulovlig kniv og flere klumper hash på ham. Betjentene fandt også hash på den 15-årige pige, og derfor blev hun også sigtet efter lov om euforiserende stoffer. Den ene af de 15-årige drenge blev også sigtet for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.