Ringsted: En 14-årig dreng blev i aftes frarøvet sin mobiltelefon på banegården i Ringsted.
Drengen fordrev tiden med at SMS’e mens han ventede på bussen. En ung mand kom hen til ham og bad om lov til at låne telefonen. Den venlige 14-årige lånte telefonen ud, men kunne ikke få den tilbage igen. Den unge mand truede i stedet med at han ville smadre den 14-årige. Samtidig så den 14-årige at der stak en kniv med sort skaft op af lommen på røveren.
Røveren stak af fra stedet.
Gerningsmanden beskrives som: Ung mand, 15-16 år, ca. 175 cm. høj, tynd af bygning, plysset lysebrunt hår, højre øje hang, iført mørk hættetrøje, grå bukser, og sorte sko.