26. november 2024

Der var 14.000 besøgende på CPH Lifestyle i weekenden. PR Foto.
Der var 14.000 besøgende på CPH Lifestyle i weekenden. PR Foto.

København: CPH Lifestyle 2011 blev som ventet et tilløbsstykke. Godt 14.000 gæster besøgte Tap1 i weekenden for at opleve et overflødighedshorn af kvalitet, oplevelser og drømme.

– Vi ville hæve overliggeren i år, og det gjorde vi i stor stil, siger et par trætte, men glade arrangører ovenpå weekends luksusevent, CPH Lifestyle 2011.

Da CPH Lifestyle lukkede søndag aften efter tre dage, havde godt 14.000 gæster passeret tælleapparaterne, og ifølge Bjarke Nielsen og Jimi Kristensen har der været en fantastisk stemning i Carlsbergs gamle tappehaller.

– Der har været mange spændende, nye tiltag fra udstillerne, som gæsterne satte stor pris på. Og udstillerne har igen været meget glade og tilfredse. Det er meget kvalificerede gæster med penge på lommen, så igen i år blev der indgået mange gode aftaler og også store handler.

Flere af udstillerne har allerede bestilt plads igen, både på næste års CPH Lifestyle, men også de tilsvarende events Frontlife arrangerer i Aarhus og Aalborg.

– Danskerne er ikke bange for at drømme, men de har også bevist igen i denne weekend, at de også tør forfølge og opfylde disse drømme. Der er altid plads og råd til kvalitet og luksus, og derfor har vi succes med vores arrangementer, fortæller Bjarke Nielsen og Jimi Kristensen.

Det bliver ikke til mange dages hvile for de to event-magere. Salget og forberedelserne er allerede i gang, først til AAL Lifestyle og AAR Lifestyle i de to jyske byer til efteråret. Men også til CPH Lifestyle 2012.

– Det ligger helt fast, at vi er tilbage i Tap1 i weekenden 24.-26. februar næste år. Så må vi se hvordan vi overgår dette års succes, men mon ikke vi og udstillerne i fællesskab finder på et overraskelser igen, siger Jimi Kristensen og Bjarke Nielsen fra Frontlife.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.