Tirsdag aften holdt en målevogn fra politiets automatiske trafikkontrol øje med trafikken ved Nykøbingvej i Eskilstrup.
Ikke færre end 120 trafikanter ud af 1.280 blev målt til at køre alt for hurtigt. Seks personer havde så travlt i trafikken, at de står til et klip i kørekortet. En trafikant fik en betinget frakendelse for at have kørt 100 km/t mod de tilladte 60 km/t, og skal nu til en kontrollerende køreprøve for at kunne beholde sin førerret.
Målingerne fandt sted mellem kl. 17.00 og 23.00.