København: Godt 100 brandfolk er på vagt i aften, klar til at rykke ud til nytårets brande.
Københavns Brandvæsen har samme forhøjede beredskab som tidligere år. Det betyder, at er et ekstra sprøjtekøretøj på Dæmningens Brandstation samt et på Østerbros Brandstation, hver bemandet med 6 mand.
På Christianshavns Brandstation er der placeret en ekstra sprøjte fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene i tiden mellem klokken 20.00 – 08.00.
Køretøjet bemandes med mandskab fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene og en holdleder fra Københavns Brandvæsen.
Der vil være i alt godt 100 mand på vagt på ildløssiden.
Ambulancerne er også klar
Nytårsaften og -nat kører Københavns Brandvæsen med 4 ambulancer, hver bemandet med 2 ambulancereddere. Derudover har regionen opgraderet beredskabet, så brandvæsenet i tidsrummet kl. 20 – 08 kører en ekstra ambulance.
Også på Alarm- og vagtcentralen er der i aften og i nat ekstra bemanding på til tage 112-opkald, disponere og afsende udrykninger.