Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder knap 25 pct. af den samlede nettoformue.
Det viser en ny analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.
Det er langt mere, end hidtidige opgørelser har vist, da det nu er muligt at medregne værdien af unoterede aktier i bl.a. familieejede virksomheder og modregne offentlig gæld til inddrivelse.
Den rigeste ene procent besidder over 80 pct. af den unoterede aktieformue. For denne gruppe udgør unoteret aktieformue i gennemsnit 31,7 mio. kr. pr. person.
Hvis man breder det lidt ud, så så besidder de mest formuende 10 procent af danskerne over halvdelen af den samlede nettoformue med en formueandel på knap 55 pct., når værdien af unoterede aktier og offentlig gæld til inddrivelse er medregnet.
:NB: