22. november 2024

Foto: Politi.dk

Det kostede onsdag aften en udenlandsk mand en bøde, at en 1-årig pige ikke var spændt forsvarligt fast i bilen.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Forseelsen blev opdaget, da politiets udlændingekontrolafdeling standsede køretøjer, som rullede i land fra færgen i Rødbyhavn.

Bilens fører, en 49-årig udenlandsk mand, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og betalte en bøde på 2.500 kroner, inden han kunne køre videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.