Ældre mand død efter togpåkørsel

Vig: En 83-årig mand afgik i går eftermiddag ved døden, efter at han var blevet ramt af et tog.

Den ældre mand blev kort efter klokken 11 påkørt af et arbejdstog – en trolley – ved jernbaneoverskæringen på Vig Stationsvej i Vig i Odsherred. Toget kom kørende med 30-40 km/t på vej mod Vig Station.

Togpersonalet bemærkede manden på skinnerne og brugte hornet for at gøre ham opmærksom på, at toget kom. Det var ikke muligt at standse toget før påkørsel, og manden hørte ikke hornet eller toget, før han blev påkørt.

Den 83-årige blev bragt til Holbæk sygehus, hvor han kl. 15.55 afgik ved døden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.