Tre piger på 13 og 14 år blev tirsdag aften tilbageholdt i en forretning i Næstved Storcenter efter mistanke om tyveri.
Politiet blev kaldt til storcentret klokken 19.17. Ifølge politiet drejede det sig om to 14-årige piger og en 13-årig pige.
De tre havde taget makeup og var gået gennem kassen uden at betale for varerne.
Pigerne blev afhørt på stedet, og deres forældre blev underrettet om sagen.




