To mænd er blevet sigtet for at stjæle en bekendts bil.
Den ene af mændene – en 27-årig mand fra Næstved – ankom lidt efter klokken 18 i går til en bekendts adresse i Toksværd. Den 27-årige var noget ophidset og stjal bilnøglerne og kørte efterfølgende fra stedet.
Klokken 02.44 i nat blev blev bilen med den 27-årige bag rattet standset af politiet på Holmegårdsvej. Sammen med ham var en 21-årig mand uden fast bopæl.
De blev begge anholdt og sigtet for tyveri af bilen, og den 27-årige blev også sigtet for husfredskrænkelse.