Torsdag aften endte et røveri i en butik på Holmegaardsvej i Holme-Olstrup med et sammenstød med en butiksdetektiv.
Episoden fandt sted omkring kl. 19.45.
Detektiven havde konfronteret røveren, og det førte til håndgemæng i form af både skub og slag. Røveren tabte under tumulten en pose, men det lykkedes ham at stikke af til fods.
Gerningsmanden beskrives som værende 45-50 år, 190 centimeter høj, muskuløs og med kort hår. Manden var hvid og talte flydende dansk. Han var iført en sort dunjakke med hætte, som havde gul inderside, og han var i blå jeans og hvide sko. Han bar briller.
Politiet hører meget gerne fra folk, der har set eller ved noget om røveriet. Kontakt os på 114.