Kort før klokken halvt et natten til søndag blev politiet kaldt ud til en beværtning på Ramsherred i Næstved, hvor personalet havde problemer med en gæst.
Gæsten, en 69-årig mand fra Næstved, nægtede at forlade stedet. Han var voldsomt ophidset over at være blevet smidt ud fra stedet.
Betjentene anholdt den 69-årige, som fik håndjern på, og han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han faldt til ro i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 7.50.