En 86-årig kvinde fik tirsdag eftermiddag uønsket besøg af en fremmed, gravid, kvinde i sit hjem på Dania i Næstved.
Kvinden stod pludselig i lejligheden og spurgte, om hun måtte låne et toilet. På vej til toilettet snuppede kvinden diverse smykker fra et skrin, og gik så fra lejligheden igen.
Den 86-årige kvinde troede egentlig, at den fremmede var hjemmehjælpen.
Den fremmede kvinde beskrives som dansk, omkring 30 år og cirka 170 centimeter høj og gravid. Hun havde langt, lyst hår.