Politi og brandvæsen blev fredag middag sendt til en brand i en lejlighed på Hvedevænget i Næstved.
Lejlighedens mandlige beboer var i lejligheden, da branden brød ud, men blev hurtigt reddet ud af lejligheden af brandvæsnet og sendt til behandling på Slagelse Sygehus med ambulance.
Der var kraftig røg i lejligheden, da brandvæsnet ankom, men situationen kom hurtigt under kontrol.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var branden formentlig opstået i den ene side af sofaen i stuen, men brandårsagen er endnu ukendt.