En 25-årig mand fra Næstved-området blev natten til søndag anholdt og sigtet for vold.
Det hele begyndte med, at en 20-årig mand fra Herlufmagle lørdag aften klokken 23.30 kørte ind i en forankørende bil. Passageren fra den ramte bil – den 25-årige mand – blev så vred, at han sprang ud fra bilen, gik hen til den 20-åriges bil, smadrede ruden med albuen og tildelte den 20-årige et knytnæveslag i ansigtet.
Politiet blev tilkaldt og patruljen anholdt den 25-årige og sigtede ham for vold.