23. november 2024

Politiet fik onsdag middag en anmeldelse fra et pizzeria i Ramsherred i Næstved om, at der netop var bestilt mad over nettet, men med et misbrugt dankort.

Politiet ankom til stedet få minutter før den sultne kunde. Det var en 16-årig fyr fra Næstved, og han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om databedrageri.

Den 16-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt i overværelse af de sociale myndigheder. Han blev løsladt igen klokken først på aften, men er fortsat sigtet i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.