Fredag aften blev en 16-årig ung mand fra Jyderup udsat for røveri i Algade i Vordingborg.
Røveriet fandt sted kl. 21.14, da den 16-årige i en indkørsel først blevslået i ansigtet af to gerningsmænd, og da han faldt om, blev han sparket.
Han fik også peberspray i ansigtet, og han blev truet til at udlevere et mindre, kontant beløb.
Politiet fandt på baggrund af vidneudsagn frem til en 19-årig mand fra Vordingborg, som blev anholdt i sin lejlighed klokken 1.50.
Klokken 2.38 blev en 16-årig fyr fra Jyderup anholdt, og de er begge sigtet for røveri.
I den 19-åriges jakkelomme fandt politibetjentene et halvtom peberspray, og han blev herefter også sigtet for overtrædelse af våbenloven.
De to anholdte blev afhørt på politistationen i Næstved og blev løsladt igen lørdag morgen.