Onsdag morgen mellem 7.30 og 8.15 var et par politibetjente ved Lille Næstved Skole på Herlufsholmvej i Næstved for at se, hvordan morgentrafikken ved skolen forløb.
Der er om morgenen tidsbegrænset ensretning ved skolen af hensyn til skoleeleverne. Men det var der temmelig mange, der åbenbart ikke havde opdaget. I hvert fald fik hele 13 bilister et klip i kørekortet for at køre mod ensretningen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.