22. november 2024

Tre bilister fik i går beslaglagt deres biler af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Den første sag opstod klokken 15.25 på Rødbyvej ved Nakskov, hvor politiet standsede en 51-årig mand fra Herlev. Den 51-åirge havde ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Klokken 21.05 standsede politiet en 26-årig mand fra Nakskov på Vestmotorvejen ved Slagelse. Den 26-årige havde aldrig taget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret.

Klokken 21.20 blev en 44-årig mand fra Stenlille standset på Tjørntvedvej i Stenlille, og havde ikke generhvervet kørekortet, efter at han var frakendt førerretten. Han blev sigtet for endnu en gang at have kørt uden førerret.

På grund af tidligere sager blev alle tre biler beslaglagt af politiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.