23. november 2024

Det var et enigt ansættelsesudvalg, der fredag i sidste uge pegede på Rikke Jensen som Lolland Kommunes nye direktør. Rikke Jensen kommer fra en stilling som koncernchef for Arbejdsmarked i Faaborg-Midtfyn Kommune.

– Jeg er meget glad for at få Rikke med på holdet, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen og fortsætter:

– I ansættelsesudvalget lagde vi stor vægt på hendes erfaring med udvikling og forandring på flere af kommunens store velfærdsområder. Vi oplevede en kandidat, der er klar til at tænke nyt og skabe resultater på tværs i organisationen, og det passer præcist ind i den strategi, som vi arbejder efter i Lolland Kommune.

Rikke Jensen er 46 år og uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet i 2000. Hun færdiggjorde i 2015 en lederuddannelse for offentlige topchefer på KIOL Executive (Kursus i Offentlig Ledelse Executive -red.). Efter at have arbejdet som konsulent i bl.a. BUPL, KL og Odense Kommune blev hun i 2010 udnævnt til dagtilbudschef i Faaborg-Midtfyn Kommune. Denne stilling varetog hun frem til 2015, hvor hun blev udnævnt til koncernchef for Arbejdsmarked. Området omfatter Jobcenter, Ydelse, Integration og Borgerservice.

Den nye direktør tiltræden sin stilling 1. august og træder ind i den samlede koncerndirektion, hvor hun i første omgang primært får ansvar for børn og unge op til 30 år – herunder også beskæftigelsesindsatsen for de unge under 30 samt Kultur, Fritid og Borgerservice.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.