Da politiet ved 2.30-tiden natten til lørdag patruljerede på Søndergade i Nakskov lagde betjentene mærke til en mand, der lignede en med dårlig samvittighed.
Det gjorde naturligvis betjentene ekstra nysgerrige og det viste sig, at være berettiget, for den 24-årige mand, der er fra byen, kastede en klump hash på 7,3 gram fra sig, da politiet henvendte sig til ham.
Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.