En 74-årig mand fra Rødby opdagede onsdag klokken 13.52 en mand, der gik rundt i hans dagligstue.
Han var tilsyneladende kommet ind via en bryggersdør, der ikke var låst.
Den 74-årige råbte efter manden, som skyndte sig ud.
Den fremmede mand beskrives som: 30-40 år, 175-180 centimeter høj, lys i huden, østeuropæisk af udseende, kraftig af bygning, med skægstubbe og rundt hoved. Han var iført en sort strikhue, mørke bukser og en lyseblå jakke med noget hvidt på ærmerne. Han sagde ord, der kunne lyde som noget østeuropæisk.
Han forsvandt fra stedet som passager i en rød personbil, der var svensk indregistreret og havde en nummerplade, der begyndte med bogstaverne MAE. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området omkring Syltholmsgade.