Politiet har afspærret en ejendom nær Holeby på Lolland, da man frygter, at man har med en drabssag at gøre. Det skriver Folketidende.dk.
Ifølge mediet blev politiet alarmeret fredag formiddag og rykkede derefter talstærkt ud til ejendommen, der ligger på Nøbøllevej.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter overfor Netavisen Sjælland, at man er tilstede på stedet og foretager forskellige undersøgelser. Men derudover, har politiet ikke på nuværende tidspunkt yderligere oplysninger om sagen.