DSB bad tirsdag aften ved 20-tiden politiet om assistance til at finde ud af identiteten på en gratist i toget.
Politiet fik oplyst, at toget ville ankomme til Hvalsø Station i løbet af få minutter og satte derfor kursen mod stationen. Undervejs kunne DSB-medarbejderen oplyse, at gratisten var ved at blive aggressiv.
Fremme på stationen lykkedes det politiet at få identificeret gratisten, som viste sig at være en 37-årig mandlig asylansøger fra Iran. Han fik udstedt en kontrolafgift af DSB og blev efterfølgende bortvist fra toget af politiet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at ingen havde lidt overlast inden politiet ankom til stedet.