En En 62-årig mandlig motorcyklist fra Hvalsø blev voldsomt kvæstet i et færdselsuheld lørdag eftermiddag i krydset Roskildevej og Bryggervej i Hvalsø.
Uheldet skete kort før klokken 14.
Politiets indledende undersøgelser på stedet og vidners forklaring peger i retning af, at motorcyklisten kom kørende ad Bryggersvej i Sydgående retning og ikke standsede for sin ubetingede vigepligt i krydset med Roskildevej og fortsatte ind i siden på en bil, ført af en 59-årig mand fra København, som kom kørende af Roskildevej i vestlig retning.
Motorcyklisten blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter og var mandag fortsat indlagt med alvorlige skader.
Den 59-årige bilist blev rutinemæssigt testet for, om han var påvirket under kørslen, hvilket viste et negativt resultat.