Mandag eftermiddag blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en brand på et savværk på Bentsensvej i Hvalsø.
En gaffeltruck var kørt ind i bygningen og var brudt i brand. Personalet på stedet fik dog hurtigt slukket ilden, så det kun var gaffeltrucken, der var brandskadet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man ikke ved, hvorfor der gik ild i gaffeltrucken.