22. november 2024

Onsdag morgen ved 8-tiden rykkede rykkede politiet ud til et ældrecenter på Roskildevej i Hvalsø, idet en brandalarm var gået i gang.

Ved ankomsten kunne personalet oplyse, at en mindre brand var blevet slukket af personalet selv. På en 57-årig kvindelig gæstebeboers værelse var der gået ild i en køkkenrulle.

Branden havde udviklet røg, der havde fået brandalarmerne til at gå i gang.

Den 57-årige blev formelt sigtet for brandstiftelse, da politiet ikke kunne udelukke, at branden kunne være startet ved en bevidst handling fra kvindens side.

Der skete kun minimal materiel skade på et gulv som følge af branden.

Den sigtede kvinde blev indbragt til skadestuen til kontrol og behandling for eventuel røgforgiftning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.