Kl. 22.43 anmeldte den 18-årige, at han var blevet opsøgt af en anden mand mens han var i et fitnesscenter på Hovedgaden i Hvalsø.
Den anden mand – en 20-årig mand uden bopæl, mente, at han havde en uafklaret privat uoverenstemmelse at tale med den 18-årige om.
Da den 18-årige ikke ville komme ud til den anden, kom modparten – en 20-årig mand uden fast bopæl – ind i fitnesscentret, hvor der opstod mindre tumult mellem de to mænd. Herunder trak den 20-årige en stor kniv frem og truede den 18-årige med den.
Den 20-årige forlod stedet, uden at den 18-årige havde lidt fysisk overlast som følge af knivtruslen.
Efterfølgende truede den 20-årige med at ville opsøge den 18-årige på et senere tidspunkt.
Politiet iværksatte straks efterforskning i sagen og fik den 20-årige lokaliseret til en adresse i Hvalsø, hvor han blev anholdt og sigtet for trusler mod den 18-årige. Endvidere fandt politiet trusselskniven, som var en machete på 35 cm, samt en ulovlig lommekniv på den 20-åriges tilholdssted i forbindelse med en ransagning af lokaliteterne.
Den 20-årige blev løsladt efter afhøring til sagerne, der formodes at være opstået på grund af uoverensstemmelser om et kvindeligt bekendtskab.