22. november 2024

Den 20-årige Omar A. Qundus, som Midt- og Vestsjællands Politi tirsdag efterlyste offentligt, meldte sig selv onsdag formiddag hos politiet i Køge, hvor han mødte op sammen med sin advokat.

Omar A. Qundus blev straks efter anholdelsen sigtet og afhørt til flere sager om henholdsvis grov vold og afpresning af unge for selv at opnå en økonomisk gevinst.

Han blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Grundlovsfohøret, der blev holdt for lukkede døre, resulterede i, at Omar A. Qundus blev varetægtsfængslet frem til torsdag den 4. august.

Politiet kan ikke oplyse nærmere om hverken indholdet af eller den anholdtes stilling til sigtelserne, da retsmødet blev afholdt for lukkede døre, og der i øvrigt – efter politiets opfattelse – er andre mistænkte på fri fod i sagskomplekset.

Politiet arbejder nu videre med opklaring af sagerne og leder fortsat efter øvrige mistænkte, hvis identitet er politiet bekendt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.