23. november 2024
Andreas Andersen Foto: ©Liseberg / Anna-Lena Lundqvist.

Andreas Andersen Foto: ©Liseberg / Anna-Lena Lundqvist.

 Andreas Andersen Foto: ©Liseberg / Anna-Lena Lundqvist.
Andreas Andersen Foto: ©Liseberg / Anna-Lena Lundqvist.

Tivoli får ny direktør – det bliver Andreas Veilstrup Andersen, der senest har været adm. direktør for Sveriges største forlystelsespark, Liseberg.

Andreas Veilstrup Andersen forlod i 2008 sin stilling som vicedirektør i Tivoli til fordel for en direktørstilling hos den internationale brancheorganisation for forlystelsesparker, International Association of Amusement Parks & Attractions (IAAPA), på deres Europakontor i Bruxelles. I 2011 blev han ansat som CEO for Liseberg i Gøteborg. Han fortsatte sit foreningsarbejde hos IAAPA og var i perioden 2017 – 2018 formand for IAAPA’s globale bestyrelse.

Som ny direktør får Andreas Veilstrup Andersen det samlede ansvar for gæstens oplevelse og den daglige drift af Tivoli under ét, og han indtræder i direktionen.

Ansættelsen af Andreas Vilstrup glæder Tivolis administrerende direktør Lars Liebst:

– Efter en flot jubilæumssæson, ruster Tivoli sig nu til en spændende fremtid. Her handler det både om at udvikle nye tilbud til gæsterne, men også om at tage godt vare på den 176-årige forlystelseshave, som København har lige midt i sit centrum. Derfor er vi meget glade for, at det er lykkedes os at hente Andreas hjem til Tivoli. Hans fornemste opgave bliver at fastholde det gode greb om gæsten under hele Tivolibesøget. Med Andreas som direktør er jeg sikker på, at vi fortsat kan leve op til de høje forventninger, som vores gæster har til et Tivolibesøg. Og vi ser frem til den fornyelse, som Andreas med sin internationale erfaring fra forlystelsesbranchen kan tilføre Tivoli, samtidig med at han holder traditionerne i hævd, siger Lars Liebst.

Andreas Veilstrup Andersen glæder sig til opgaven og siger:

– Jeg glæder mig meget til opgaven, og jeg glæder mig meget til at komme hjem. Tivoli har en speciel plads i den internationale forlystelsesbranche – men også en helt speciel plads i mit hjerte.

Ændringer i Tivolis ledelse
Tivolis ledelse ændres i øvrigt ved, at nuværende Vicedirektør for Salg og Marketing, Michala Svane, udnævnes til Direktør for Salg og Marketing, og desuden udnævnes nuværende vicedirektør for IT, Jonas Buhl Gregersen, til Direktør for IT og Forretningsudvikling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.