23. november 2024

Torsdag eftermiddag og aften var politiet og forsvarets bomberyddere i aktion på Nørrebro og i Herlev. Her er forklaringen på hvorfor.

Det var en brand i en bus og et forsøg på ildspåsættelse, som i går fik Københavns Vestegns Politi til at rykke ud og ransage flere adresser i København og på Vestegnen – her i blandt adresserne på Nørrebro og i Herlev, hvor forsvarets bomberyddere assisterede.

To 20-årige mænd blev anholdt tidligt torsdag morgen og senere på dagen blev de ved et grundlovsforhør ved Retten i Glostrup varetægtsfænglet i 21 dage mistænkt for brandstiftelse.

De to mænd er sigtet for at have sat ild på en bus på Amager Strandvej natten til torsdag og for forsøg på ildspåsættelse et ukendt sted på Københavns vestegn.

Læs også: Politiet og bomberyddere i aktion i København og Herlev

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.