En 23-årig kvinde måtte i går morges en tur på skadestuen efter hun havde indåndet et skrapt kemikalie på sin arbejdsplads på Hallas Allé i Kalundborg.
Kemikaliet var kommet utilsigtet ud fra en lille tank, da påfyldning i tanken ikke var standset som planlagt på grund af en defekt sikring.
Den 23-årige kvinde, der er fra Roskilde, havde fået lettere åndedrætsbesvær, men blev udskrevet efter kontrol på skadestuen.
Arbejdstilsynet blev underrettet om sagen, som politiet behandler som en arbejdsulykke.