I nat standsede politiet en bil, der var forsynet med stjålne nummerplade.
Bag rattet sad en 21-årig mand fra Svebølle, der ikke havde nogen førerret, og som var påvirket af narkotika under kørslen. Det viste sig også, at den bil, han kørte i, også var stjålet. Den 21-årige blev derfor kortvarigt anholdt, sigtet for de forskellige forseelser og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Han kan nu vente at høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.