Politi og brandvæsen blev kort efter klokken tre i nat kaldt ud til en brand i en bil, som holdt på en parkeringsplads på Lerchenfeldvej i Kalundborg.
Ved brandvæsnets ankomst var der store flammer og sort røg væltede ud af bilen. Der var ikke fare for, at ilden skulle sprede sig til andet.
Brandfolkene fik slukket ilden og politiet undersøger nu årsagen til branden, der ikke umiddelbart kunne forklares.
Politiet hører gerne fra vidner der har set nogen personer i eller omkring bilen op til at den brød i brand omkring kl 03.16, eller som iøvrigt har oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.