Fredag aften ved 19-tiden blev en 14-årig dreng standset af en mand, som udgav sig for at være politimand. Det skete på Parallelvej i Holbæk i nærheden af biografen da drengen gik over for rødt lys.
Den falske politimand var kørende i en rød stationscar , muligvis en VW, og bad bad drengen om at stige ind i bilen, og manden sagde, at han ville køre ham til politistationen. Han noterede drengens navn på et stykke papir. Kort efter blev drengen sat af igen uden videre.
Manden er af den 14-årige blevet beskrevet som værende 50-60 år gammel, 175 cm høj, lyst/hvidt hår, talte dansk og iført brunlige shorts og en rød T-shirt.
Politiet vil gerne høre fra vidner, der har en ide om, hvem manden er. Politiet kan kontaktes på telefon 114.