I mandags blev en 13-årig pige udsat for vold af en ukendt voksen mand.
Episoden fandt sted kort før klokken 16 på Høje-Taastrup Station. Her kom pigen ved et uheld kom til at gå ind i manden, hvilket han reagerede voldsomt på ved at tage kvælertag på hende.
Manden beskrives som:
Dansk mand, 50-55 år, 175-180 cm. høj, slank af bygning og var iført en læderjakke, hue og handsker. Han havde ligeledes medbragt en cykel.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelser kan ske døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.