Tre mænd er blevet anholdt i sag om økseoverfald på en 22-årig mand fra Hillerød. Det oplyser Nordsjællands Politi.
De tre mænd er henholdsvis en 24 år-årig fra Nærum, en 24 år-årig fra Lyngby og en 35-årig i fra Birkerød.
Mændene er mistænkt for medvirken til et overfald på en 22-årig mand fra Hillerød den 21. august. Ved overfaldet blev den 22-årige slået flere gange i hovedet med en økse, mens han var på arbejde på et autoværksted på Falkevej i Hillerød.
Det vurderes i øjeblikket, om en eller flere af de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i løbet af i dag.