En 43-årig litauisk mand er ved Retten i Helsingør blevet idømt fængsel i to år og seks måneders fængsel og udvisning af Danmark for bestandig for vold, trusler om vold og frihedsberøvelse.
En november aften ved 22.30-tiden sidste år kom manden til sin tidligere samlevers bopæl i Helsingør. Her stak han hende i hende i låret med en kniv, slog hende, rev hende i håret, lagde en pude over hendes hoved og efterfølgende tvang hende med ud til sin bil.
Herefter kørte han rundt med hende på Sjælland, hvor han udsatte kvinden for vold og trusler om vold indtil det efter halvandet døgn lykkedes hende at slippe væk.
– Jeg er tilfreds med sagens udfald. Der er tale om en særdeles grov sag, hvilket afspejler sig i straffens længde, siger anklager Line Precht Rosberg fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.
Den 43-årige blev anholdt i færgelejet i Gedser, hvor han var på vej mod Tyskland. Han skal efter endt afsoning udvises af Danmark og må ikke vende tilbage.
Det var ikke en enig domsmandsret og den tiltaltes forsvarer ankede dommen.