FC Helsingørs skæbne i Superligaen blev i dag afgjort da holdet var på besøg hos Silkeborg til returopgøret om den direkte nedrykning til 1. division.
I torsdags blev første kamp spillet og den endte 1-1 og dermed var der mulighed for FC Helsingør for at undgå direkte nedrykning ved en sejr i det jydske.
FC Helsingør kom først til scoring, da Matheus Leiria Dos Santos bragte holdet foran 0-1.
Der skulle gå et kvarter før Silkeborgenserne fik rettet op på stillingen med et mål af Jeppe Møldrup Okkelse. Fem minutter efter bragte Davit Skhirtladze hjemmeholdet foran 2-1.
Kort inde i 2. havleg udbyggede Gustaf Nilsson Silkeborgsføring til 3-1.
På trods af Silkeborgs føring, så lod Helsingør sig ikke sådan slå ud og der blev kæmpet for chancen til at spille om fortsat plads i landets bedste fodboldliga. Helsingør kæmpede for sagen og i 64. minut reducerede Douglas Starnley Ferreira til 3-2.
I 86. minut gjorde Magnus Elkjær Mattesson det til 4-2, blot for at se Nicolai Mortensen reducere til 4-3 minuttet efter.
På trods af godt pres, lykkedes det ikke FC Helsingør at komme til flere scoringer, inden dommeren fløjtede kampen af. Dermed var det nordsjællandske holds skæbne beseglet. Holdet rykker nu ned i 1. division, mens Silkeborg IF skal møde 1. divisionsholdet Esbjerg fB i to playoff-kampe om plads i Superligaen.