I Helsingør Kommune vil politikerne nu oprette kollektive bofællesskaber til flygtninge og kontanthjælpsmodtagere, der ikke har råd til at betale en almindelig husleje.
Der bliver ikke tale om at oprette bofællesskaberne i store patriciervillaer, men i stedet i almene lejligheder, med mindst 2 værelser plus et ekstra værelse, der kan benyttes af lejerne i bofællesskabet som en slags
fælles stue. Det er dog også muligt for kommunen at dispensere fra det ekstra værelse, hvis køkkenet er stort nok.
Idéen er at flere borgere skal kunne bo sammen og i én lejlighed og dermed få en lavere husleje hver især.
Ifølge Helsingør Kommune er der aktuelt 49 borgere, som har behov for at få anvist en bolig med en månedlig husleje på under 3.000 kroner. Desuden forventer kommune, at man vil få yderligere behov for billige boliger som følge af kontanthjælpsloftet. Dertil kommer behov for billige boliger til flygtninge, der menest at kunne betale maks. 2.500 kroner i månedlig husleje.