23. november 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/avtoritetkhv/">avtoritetkhv</a> / Pixabay

Hele 81 procent af de bilejere, der forhandler om prisen med deres værksted, får en bedre pris eller ydelse ud af besværet. Det viser en undersøgelse, som Megafon har lavet blandt 5.000 danskere for Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, skriver Søndagsavisen.

Arkivfoto: avtoritetkhv / Pixabay
Arkivfoto: avtoritetkhv / Pixabay

– Vi opfordrer bilejerne til at være kritiske forbrugere. Det indebærer også at turde spørge til prisen. Vores undersøgelse viser jo, at mekanikerne gerne vil forhandle, når hele 81 procent oplever at få ja til en prisnedsættelse, siger Niels Enemærke, Kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, til Søndagsavisen.

Selvom det betaler sig at prutte om prisen med mekanikeren, er det kun hver fjerde bilejer, der har forsøgt sig.

– Øvelse gør mester. Det vigtigste råd er at spørge på en pæn måde, men også på en måde, så det er tydeligt, at du mener det. Du får ikke noget ud af at viske, om det mon kunne tænkes, at der var lidt rabat, siger Niels Enemærke.

Han opfordrer til, at man eventuelt tjekker priser på nettet, før man går til mekanikeren, så man har noget at sammenligne med. Hvis du er for genert til at forhandle ansigt til ansigt, kan man eksempelvis også sætte opgaven i udbud på forskellige hjemmesider.

En af dem er autobutler.dk, hvor medstifter Peter Zigler undrer sig over danskernes passivitet, når det kommer til at forhandle med mekanikeren.

– Mange danskere er vant til at gå endog meget langt for at spare 200 kroner, når de bestiller flyrejser på nettet. Men når bilen er på værksted, glemmer man tilsyneladende helt at spørge om prisen, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.