En 31-årig mand fra Nykøbing F. er blevet varetægtsfængslet efter vold mod en dørmand på et diskotek på Brovejen i Nukøbing F.
Politiet fik kort før klokken halv fire natten til lørdag en anmeldelse fra diskoteket om, at man tilbageholdt en gæst.
Den tilbageholdte – en 31-årig mand fra Nykøbing F. – havde været oppe at diskutere med personalet, og havde slået en dørmand i ansigtet.
Den 31-årige blev anholdt klokken 3.20, og han blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Her blev han varetægtsfængslet frem til den 16. februar.