Fredag eftermiddag kort før klokken 18 lagde to betjente mærke til en en sølvfarvet Golf, da den kom kørende i modsat retning ad Nykøbingvej i Horreby. Ved et hurtigt tjek i systemerne kunne betjentene se, at Golfen var uindregistreret.
Det fik betjentene til at vende patruljevognen og køre efter Golfen. Da føreren i Golfen så det, trykkede han ekstra hårdt på speederen og forsøgte at køre fra politiet ad Tværvej. Det havde han dog ikke den store succes med, for han ramte et stengærde så bilen holdt stille. Herefter stak han af til fods, men blev dog hurtigt fundet af betjentene.
Der var tale om en en 18-årig mand fra Stubbekøbing, som ikke havde nogen førerret. Han blev også sigtet for ikke at have efterkommet politiets anvisninger, for ikke at have tegnet forsikring og for ikke at have registreret bilen.