En 45-årig mand fra Nykøbing Falster blev fredag klokken 18.20 standset af en patrulje på Vesterskovvej i Nykøbing F.
Manden forklarede roligt, at han ikke havde kørekort, da han havde mistet det og ikke havde fået et nyt. Han blev derfor sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved kørsel uden førerret. Da det var tredje gang, han blev standset uden at have gyldigt kørekort, blev bilen beslaglagt på stedet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.