En politipatrulje stødte lørdag eftermiddag kort før klokken 18 på en 39-årig mand fra Idestrup, der kom kørende ad Østersøvej i Nykøbing F.
Den 39-årige blev testet positiv for amfetamin og kokain, og i bilens bagagerum fandt betjentene en økse. Desuden havde den 39-årige ikke gyldig førerret. Så han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand, for at køre bil uden førerret og efter våbenloven.