Onsdag eftermiddag ved 13-tiden standsede en politipatrulje en 23-årig mand fra Greve, da han kørte i Nørre Alslev.
Betjentene vurderede, at han virkede påvirket af euforiserende stoffer og en narkometertest gav et positivt udslag for cannabis og benzodiazepiner. Herudover viste det sig, at den 23-årige ikke havde noget kørekort. Han blev derfor anholdt og sigtet for både narkotikakørsel og kørsel uden førerret. Han blev løsladt igen lidt senere på eftermiddagen.