Onsdag den 31. maj fik politiet i København en anmeldelse om, at der var stjålet en pladevibrator fra en byggeplads på Frederiksberg.
Lørdag den 3. juni kontaktede anmelderen så politiet igen. Han kunne nu se via en GPS, at den stjålne pladevibrator var i bevægelse, og den var på vej mod Gedser.
Politiet ved grænsen blev orienteret, og klokken 17.45 blev en polsk indregistreret varebil standset, og det viste sig ganske rigtigt, at den stjålne pladevibrator plus endnu en stjålet maskine var i varebilen.
Så selv om manden, en 21-årig polak, havde købt billet til overfart til Rostock, blev han i stedet sendt i fængsel i København.